Kære venner. USA's udenrigsminister har netop afgivet en erklæring, der får selv den mest erfarne diplomat til at gribe efter Panodilerne: "Grønland er en del af Danmark - indtil videre."
Indtil videre. Sikke en beroligende formulering! Det er lidt som når tandlægen siger "dette gør kun ondt et øjeblik" eller kommunen skriver "vi har modtaget din henvendelse." Teknisk set sandt, men man føler sig ikke ligefrem tryg.
Jeg forestiller mig samtalen i Udenrigsministeriet:
"Hr. minister, skal vi være bekymrede?"
"Nej, nej. De sagde jo 'indtil videre'. Det er næsten ligesom 'for evigt', bare med en praktisk udløbsdato."
Dengang i min tid, når nogen sagde "indtil videre", betød det enten, at de snart ville fyre én, eller at kælderen var ved at blive oversvømmet. Det var aldrig godt.
Men jeg skal ikke være uretfærdig over for amerikanerne. De har trods alt en tradition for at være... direkte. Når de siger "indtil videre", mener de det sandsynligvis helt bogstaveligt. De har bare endnu ikke besluttet, hvornår "videre" starter. Det kan være i morgen. Det kan være efter næste valg. Det kan være når isen smelter, og de kan sejle direkte ind.
Og hvad gør vi danskere? Vi nikker høfligt, sender en bekymret mail til NATO, og håber på, at det hele blæser over. Ligesom dengang med Muhammed-tegningerne. Eller Grønlands selvstændighed. Eller euroen.
Men hey - indtil videre er vi stadig et kongerige. Indtil videre.
Med forsigtig optimisme,
Fru Andersen
P.S. Måske skulle vi tilbyde amerikanerne Lolland i bytte? Indtil videre, selvfølgelig.