Kære læsere. Jeg ved ikke, om I har set nyheden, men forskere har nu lavet surdej af gær fra en mumie. En mumie! Jeg troede, vi havde nået bunden, da de begyndte at lave kaffe på bønner, der havde været gennem en civetkat, men åbenbart kan det altid blive mere... kreativt.
Dengang i min tid nøjedes vi med at respektere de døde. Vi lagde dem pænt i jorden med en buket blomster og en stille bøn. Vi kom ikke på idéen at bage brød af dem. Men sådan er tiderne jo. Alt skal genanvendes. Cirkulær økonomi, som de siger.
Jeg forestiller mig allerede menuen på Nørrebros fineste kafé: "Økologisk surdej med gær fra Farao Tutankhamons tarmflora - serveres med hjemmelavet smør og en sidevending af eksistentiel angst. 145 kroner."
Forskerne siger sikkert, at det er "spændende" og "videnskabeligt relevant." Og det er jeg sikker på, det er. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad mumien selv ville sige til det hele. "Jeg blev balsameret med datidens fineste krydderier, indviklet i kostbart linned og lagt til hvile for evigheden - og I bruger mig til TOAST?"
Men jeg skal være retfærdig. Måske er det faktisk smukt. En form for udødelighed. Om 3000 år sidder der måske en gammel dame (Fru Andersen den 47.) og skriver en klumme om forskere, der laver smoothies af hendes tarmbakterier.
Cirklen er sluttet. Eller rettere: surdejen er hævet.
Med respekt for de døde (men ikke deres gær),
Fru Andersen