Nyt fokus på de borgere, der står udenfor

Skanderborg Kommune sætter nu fokus på de borgere, der af forskellige årsager står uden for de etablerede fællesskaber. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget blev på sit møde den 3. juni 2026 præsenteret for et overblik over de særlige indsatser, der allerede findes på området.

Formålet med orienteringen var at give udvalgsmedlemmerne indsigt i, hvordan kommunen arbejder med at nå de borgere, der ikke selv finder vej til foreningsliv, kulturaktiviteter eller idræt. Ifølge sagsfremstillingen tager indsatserne udgangspunkt i flere centrale elementer: de udfordringer, som eksisterende foreninger oplever med at tage imod nye medlemmer, karakteren af forskellige typer fællesskaber, og ikke mindst hvordan man konkret hjælper sårbare borgere ind i disse fællesskaber.

Baggrund og kontekst

Initiativet kommer i en tid, hvor mange kommuner oplever, at foreningslivet står over for nye udfordringer. Flere foreninger melder om, at det kan være vanskeligt at rumme borgere med særlige behov – det kan handle om sociale, psykiske eller fysiske barrierer. Samtidig viser erfaringer, at de traditionelle åbne tilbud ikke altid er tilstrækkelige til at fange de borgere, der har allermest brug for et fællesskab.

Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstillede, at orienteringen blev taget til efterretning, hvilket udvalget gjorde. Det betyder, at arbejdet med de særlige indsatser fortsætter, og at udvalget fremover vil blive holdt orienteret om udviklingen.

Hvad betyder det for borgerne?

For borgerne i Skanderborg Kommune kan den øgede opmærksomhed på området på sigt betyde, at flere får mulighed for at deltage i fællesskaber, der matcher deres behov. Kommunen har allerede en række tilbud, men med den nye gennemgang vil man kunne vurdere, om indsatserne rammer rigtigt, eller om der er behov for justeringer.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke konkrete indsatser der blev præsenteret på mødet, da det medfølgende oplæg ikke er offentligt tilgængeligt i dagsordenen. Men orienteringen markerer, at kommunen tager spørgsmålet om social inklusion alvorligt – også for de borgere, der af den ene eller anden grund ikke selv opsøger fællesskaberne.