En ny analyse, som Kultur- og Idrætsudvalget i Roskilde Kommune får præsenteret på sit møde den 3. juni 2026, peger på markante forskelle i presset på idrætsflader på tværs af byen. Samtidig kortlægger analysen, hvilke mødesteder der findes i kommunen – og om de er tilgængelige for både formelle og uformelle fællesskaber.

Analysen er en direkte opfølgning på udvalgets temadrøftelse om faciliteter den 15. april 2026, hvor medlemmerne efterlyste mere viden om, hvor udfordringerne er størst. Forvaltningen har derfor set nærmere på to centrale spørgsmål: Hvordan er presset på idrætsflader forskellige steder i Roskilde by? Og hvilke mødesteder er der i kommunen – og er de åbne for uformelle og formelle fællesskaber?

Baggrund: Behov for bedre data til budgetdrøftelser

Ifølge sagsfremstillingen er analysen udarbejdet for at understøtte de kommende budgetdrøftelser. Kommunen har i flere år oplevet et stigende pres på idrætsfaciliteter, især i de tætbefolkede områder som f.eks. Roskilde Vest og Himmelev, mens andre dele af byen har haft ledig kapacitet. Samtidig har borgere og foreninger efterlyst flere uformelle mødesteder – eksempelvis pladser, pavilloner eller åbne lokaler – hvor man kan mødes uden at skulle booke tid eller være medlem af en forening.

Analysen bygger på eksisterende data og erfaringer med at arbejde med facilitetsudnyttelse. Det betyder, at den ikke indeholder nye omfattende undersøgelser, men samler den viden, forvaltningen allerede har, for at give et mere præcist billede af situationen.

Hvad viser analysen?

Selvom analysens konkrete resultater ikke er offentliggjort i dagsordenen, fremgår det, at den peger på en skæv fordeling af presset på idrætsflader. I nogle kvarterer er der stor efterspørgsel efter baner og haller, mens andre områder har overskudskapacitet. Dette kan have betydning for, hvor kommunen fremover bør investere i nye faciliteter eller omprioritere eksisterende.

På mødestedsområdet kortlægger analysen, hvilke typer af mødesteder der findes – eksempelvis forsamlingshuse, biblioteker, kulturhuse og uformelle samlingssteder som parker og torve. Den vurderer også, i hvilket omfang disse steder er åbne for både formelle fællesskaber (foreninger, klubber) og uformelle (naboskaber, spontane grupper).

Hvad betyder det for borgerne?

For borgerne i Roskilde Kommune kan analysen få direkte betydning for, hvor der fremover bliver bygget nye idrætsanlæg, og hvor der bliver etableret flere mødesteder. Hvis presset er størst i et bestemt område, kan det betyde, at kommunen prioriterer investeringer der frem for andre steder. Samtidig kan kortlægningen af mødesteder føre til, at kommunen åbner flere uformelle samlingssteder, så det bliver lettere for borgere at mødes uden for de traditionelle foreningsrammer.

Fremadrettet: Budgetdrøftelser og politisk prioritering

Analysen er tænkt som et redskab til politikerne, når de skal fordele midlerne i det kommende budget. Kultur- og Idrætsudvalget forventes at drøfte resultaterne på mødet og herefter tage stilling til, om der skal igangsættes yderligere analyser eller konkrete initiativer.

Det er tredje gang på to år, at udvalget beder om en mere detaljeret belysning af facilitetsområdet. Tidligere har der været fokus på kapacitetsudnyttelse i idrætshaller og på behovet for flere udendørsbaner. Denne gang er perspektivet bredere, idet også de uformelle mødesteder inddrages.

Kommunen har tidligere forsøgt at imødekomme presset ved at udvide åbningstider og optimere booking-systemer, men den nye analyse kan vise, at der er behov for mere strukturelle ændringer.