Et forsøg på at få Frederiksberg Kommune til at genoptage sin støtte til Det Grønlandske Hus er løbet ind i modvind. Men for københavnere betyder beslutningen ikke det store – Københavns Kommune er nemlig fortsat en af de primære bidragydere til huset, der ligger på Nørrebro og fungerer som samlingspunkt for grønlændere i hovedstadsområdet.
Baggrund: Støtten blev afviklet i 2024
Frederiksberg Kommune ydede tidligere et årligt tilskud på cirka 0,25 millioner kroner til Det Grønlandske Hus. Beløbet blev imidlertid afviklet i forbindelse med Budget 2024, hvor kommunen strammede sine udgifter. Siden da har huset måttet klare sig uden den frederiksbergske støtte.
Forslagsstillerne – 2. viceborgmester Alexandra Dessoy og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh samt rådmændene Malene Sandfeld og Jan E. Jørgensen – argumenterede for, at en genoptagelse af støtten ville være et signal om hensynet til rigsfællesskabet og anerkendelse af husets kulturelle og sociale betydning.
Forvaltningens indstilling: Ingen finansiering
Kommunens forvaltning anbefalede imidlertid, at forslaget ikke blev godkendt. Begrundelsen var, at der ikke kunne findes finansiering inden for det eksisterende budget. Forvaltningen pegede på, at kommunen allerede har prioriteret sine midler, og at en ny støtte til Det Grønlandske Hus ville kræve en omprioritering, som ikke var mulig uden at skære i andre områder.
Socialudvalget ønsker mere viden
På mødet i Socialudvalget den 16. marts 2026 tog udvalget sagen til orientering. Flere medlemmer gav udtryk for, at de gerne så en nærmere belysning af, hvad den oprindelige begrundelse var for, at Frederiksberg Kommune overhovedet begyndte at yde støtte til Det Grønlandske Hus.
Hvad betyder det for København?
Det Grønlandske Hus modtager i dag støtte fra Grønlands Selvstyre, staten og Københavns Kommune. Københavns bidrag er dermed uændret, og husets aktiviteter – herunder kulturelle arrangementer, sprogundervisning og socialt samvær – fortsætter som hidtil. For københavnske borgere, der benytter huset, er der ingen ændring.
Debatten om støtte til Det Grønlandske Hus falder ind i en bredere diskussion om rigsfællesskabet og kommunernes rolle i at understøtte grønlandsk kultur i Danmark. Flere politikere har argumenteret for, at kommuner med mange grønlandske borgere bør bidrage til at sikre kulturelle mødesteder. Modsat peger andre på, at kommunerne må prioritere deres begrænsede midler til kerneopgaver som ældrepleje, skoler og socialområdet.
På Frederiksberg har spørgsmålet nu fået en foreløbig afklaring: Støtten genoptages ikke, medmindre politikerne finder en anden vej. Socialudvalgets ønske om at få belyst den oprindelige begrundelse kan dog åbne for en ny politisk drøftelse på et senere tidspunkt.