København deltager i nyt fælles it-samarbejde

Københavns Kommune har tilsluttet sig et forpligtende samarbejde om etablering af en fælles it-drift- og serviceorganisation for 16 kommuner i KKR Sjælland. Beslutningen er en del af en større omstilling af den kommunale it-infrastruktur, som blev aftalt i den seneste økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Baggrund: Økonomiaftale baner vejen

Aftalen, der blev indgået mellem regeringen og KL, forpligter kommunerne til senest den 1. januar 2027 at etablere 4-5 kommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner. Målet er at samle it-driften i større enheder for at opnå stordriftsfordele, øge sikkerheden og reducere omkostningerne.

På Sjælland har KKR Sjælland og kommunaldirektørkredsen (K17) på et møde den 5. december 2025 besluttet at lægge op til, at kommunalbestyrelserne forpligter sig til at samarbejde om netop én fælles organisation. 16 af de 17 kommuner i kredsen deltager – Solrød Kommune har valgt at indgå i et andet samarbejde.

Hvad betyder det for København?

For Københavns Kommune betyder beslutningen, at man fremover skal dele it-drift og -service med 15 andre sjællandske kommuner. Det kan blandt andet omfatte drift af servere, netværk, it-support og systemforvaltning. Den konkrete organisering og ansvarsfordeling er endnu ikke på plads, men samarbejdet er forpligtende, hvilket betyder, at kommunen ikke kan trække sig uden videre.

For borgerne i København vil ændringen formentlig ikke være synlig i hverdagen, men den kan på sigt betyde mere stabil og sikker it-drift i kommunale institutioner som skoler, børnehaver og ældrecentre. Samtidig forventes det, at samarbejdet kan frigive ressourcer, som i stedet kan bruges på kerneopgaverne.

Historisk kontekst

Det er ikke første gang, at kommuner går sammen om it. Allerede i 2010'erne blev der etableret flere fælleskommunale it-samarbejder, men de har ofte været frivillige og med varierende succes. Det nye initiativ er mere forpligtende og har en klar deadline, hvilket signalerer, at både regering og kommuner ser et akut behov for at professionalisere og centralisere it-driften.

Samtidig er der en stigende opmærksomhed på cybersikkerhed i den offentlige sektor. Flere kommuner har oplevet hackerangreb og datalæk, og en større, specialiseret it-organisation kan bedre håndtere truslerne end en lille kommunal it-afdeling.

Fremtiden

De næste måneder vil de 16 kommuner skulle forhandle sig frem til en fælles model. Det kan blive en kompleks proces, da kommunerne har forskellige it-systemer, organisationskulturer og økonomiske forudsætninger. Men med en politisk beslutning i ryggen er rammerne lagt.

For Københavns Kommune er det et skridt væk fra den traditionelle, selvstændige it-drift og ind i en ny æra med tættere samarbejde på tværs af kommunegrænser. Om det lykkes, vil tiden vise.