Syv anbefalinger til kunstens rolle

Gribskov Kunstråd har udarbejdet en kunststrategi med titlen 'Samtaler om kunst', som nu forelægges for Kultur, Idræt og Lokalsamfundsudvalget.

Strategien indeholder syv anbefalinger til, hvordan kunsten kan fungere som en motor for at fremme byliv og fællesskab i Gribskov Kommune. For borgere i kommunens byer kan det betyde mere kunst i det offentlige rum og flere kulturelle aktiviteter, der samler lokalsamfundene.

Arbejdet er sket med støtte fra Statens Kunstfond og kunstrådgiver Charlotte Bagger Brandt.

Kunstrådet startede i 2024

Gribskov Kunstråd begyndte sit virke 1. januar 2024 og består af fem medlemmer, hvoraf de tre er kunstfaglige. Arbejdet i kunstrådet er ulønnet.

Gribskov Kommune afsætter årligt 50.000 kr. til kunstrådets arbejde. Denne bevilling gør det muligt at søge et tilsvarende beløb hos Statens Kunstfond.

Kunststrategien behandles på udvalgsmødet den 26. maj 2026.