Trafiksikkerhed på dagsordenen

Hvis du kører på Gillelejevej eller Frederiksværksvej, har du måske bemærket det nye hegn ved Naturnationalparken. Nu kommer sagen på byrådets bord.

Den 19. maj får Gribskov Byråd en orientering om de trafikale udfordringer, som hegningen har skabt. Det sker efter Teknisk Udvalg den 5. maj besluttede at sende sagen videre.

Hvad er sket indtil nu?

I Gribskov Kommune berører hegningen en mindre del af Gillelejevej og Frederiksværksvej. Hegnslinjen blev klargjort i efteråret 2024, mens selve opsætningen startede i november 2025.

Frem til jul 2025 blev der primært opsat pæle. Hegnstråd er indtil videre kun sat op på en kortere strækning på 270 meter langs Gillelejevej.

Trafiksikkerhedsrapport på vej

Kommunen har tidligere udarbejdet en trafiksikkerhedsrevisionsrapport, som kortlagde de færdselssikkerhedsmæssige forhold langs naturnationalparken. Byrådets medlemmer vil nu blive orienteret om status på denne rapport og de konkrete trafikale udfordringer, som hegningen har medført.

Orienteringen kan få betydning for, hvordan kommunen håndterer trafiksikkerheden på de to veje fremadrettet.