Haderslev Kommune halter langt bagefter sine egne ambitiøse mål for skovrejsning. Siden 2022 er der kun etableret 118 hektar ny skov – det svarer til knap 30 hektar om året. Klimaplanen kræver, at der skal være rejst 1.080 hektar i 2030 og hele 4.080 hektar i 2050. Det fremgår af en dagsorden til Teknik- og Klimaudvalgets møde den 3. juni 2026.
Skovrejsning er en central brik i kommunens klimaindsats. Ifølge klimaplanen skal skovene bidrage væsentligt til at nå målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030 og CO2-neutralitet i 2050. Træer binder CO2, men skovrejsning kan også skabe merværdi på flere andre områder: bedre beskyttelse af drikkevand, øget biodiversitet, flere muligheder for friluftsliv og mindre udledning af næringsstoffer til vandmiljøet.
Alligevel er tempoet altså for lavt. Skal målet for 2030 nås, skal der rejses skov i et langt højere tempo – omkring 160 hektar om året de næste fire år.
Tre modeller på bordet
På udvalgsmødet skal politikerne drøfte, hvilken rolle kommunen fremover skal spille i skovrejsningen. Direktøren for Teknik og Klima har peget på tre mulige modeller:
1. Faciliteringsmodel: Kommunen fungerer som katalysator – den rådgiver, formidler kontakt mellem lodsejere og skovrejsningskonsulenter, og hjælper med at søge tilskud. Kommunen køber ikke selv jord eller planter træer.
2. Partnerskabsmodel: Kommunen indgår i samarbejder med private lodsejere, fonde eller andre aktører. Der kan være tale om medfinansiering eller fælles projekter, hvor kommunen stiller arealer eller viden til rådighed.
3. Aktiv deltagelsesmodel: Kommunen køber selv jord og står for skovrejsning i eget regi. Det giver størst kontrol, men kræver også betydelige økonomiske ressourcer og arealer.
Beslutningskompetencen ligger hos Teknik- og Klimaudvalget, og drøftelsen skal danne grundlag for en videre proces. Der er endnu ikke truffet en endelig beslutning om, hvilken model kommunen skal vælge.
Hvad betyder det for borgerne?
Hvis kommunen vælger en mere aktiv rolle, kan det betyde, at der inden for få år kommer flere skove i nærområderne. Det vil ikke alene gavne klimaet, men også give bedre muligheder for friluftsliv, renere drikkevand og mere varieret natur. Omvendt kan en aktiv model kræve, at kommunen bruger flere penge på jordkøb og pleje – midler, der ellers kunne gå til andre velfærdsområder.
Teknik- og Klimaudvalget forventes at drøfte sagen på mødet den 3. juni 2026. En eventuel beslutning om modelvalg vil blive offentliggjort efterfølgende.