Enklere regler for boligejere i Ellebæk

Hvis du bor syd for Beethovensvej i Ellebæk, har du måske oplevet, hvor svært det kan være at finde ud af, hvad du må og ikke må med din grund. Nu får området oprydning i planreglerne.

I dag skal både grundejere og kommunens medarbejdere jonglere med Byplanvedtægt nr. 33 fra 1970, tre efterfølgende tillæg med tilhørende deklarationer samt tre lokalplaner. Det komplicerede plangrundlag gør det svært at gennemskue, hvilke regler der egentlig gælder.

Nu foreslår Holstebro Kommune en ny lokalplan nr. 1236, der samler alle bestemmelserne i ét overskueligt dokument. Forslaget behandles i Teknisk Udvalg den 6. maj 2026.

56 år gammelt grundlag

Det oprindelige plangrundlag blev vedtaget af Holstebro Byråd i 1970 under navnet "Byplanvedtægt nr. 33, område ved Holstebro Flyveplads". Siden er der løbende tilføjet tillæg og deklarationer, der fastlægger bestemmelser for områdets udformning.

Den nye lokalplan skal gøre hverdagen lettere for borgerne i området – både når de skal søge om tilladelser eller bare forstå, hvad der gælder for deres ejendom.