Overtids-dom kan ramme velfærden i Høje-Taastrup: Borgmester advarer
En ny dom i Arbejdsretten kan få store økonomiske konsekvenser for Høje-Taastrup Kommune – og dermed for de lokale velfærdstilbud. Det vurderer Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup og formand for Kommunernes Landsforening (KL).
Dommen slår fast, at det er i strid med EU-reglerne, hvis kommunerne først giver overtidsbetaling til deltidsansatte medarbejdere, når de når over 37 timer om ugen. Hidtil har praksis været, at en deltidsansat med en kontrakt på eksempelvis 25 eller 30 timer om ugen først fik overtidsbetaling, når den samlede arbejdstid oversteg 37 timer. Men ifølge Arbejdsretten skal overtidsbetalingen udløses allerede, når medarbejderen overstiger sin aftalte ugentlige arbejdstid.
Det betyder, at kommunerne nu står til at skulle tilbagebetale et milliardbeløb til medarbejdere, der gennem årene har arbejdet ekstra timer uden at få den korrekte overtidsbetaling.
"De fleste kommuner har ikke råderum"
Michael Ziegler er tydeligt bekymret over de økonomiske udsigter.
- Der vil være tale om meget få kommuner, som har et råderum, der kan dække deres udgifter i den her sag. Derfor vil de fleste kommuner formentlig være nødsaget til at skære i velfærden, siger han til DK Nyt og Kommunen.dk.
Udtalelsen kommer i kølvandet på, at KL nu skal forhandle med regeringen om, hvordan den massive regning skal håndteres. Ifølge Ziegler er der tale om en udgift, som ikke var forudset i kommunernes budgetter, og som derfor kan tvinge mange kommuner til at finde besparelser på centrale velfærdsområder som ældrepleje, skoler og daginstitutioner.
Baggrund: En dom med lange perspektiver
Arbejdsrettens dom har rødder i EU-retten, som foreskriver, at deltidsansatte ikke må behandles ringere end fuldtidsansatte, når det gælder løn og arbejdsvilkår. Dommen slår fast, at den danske model, hvor overtidsbetaling først udløses efter 37 timer, er i strid med dette princip, når det gælder deltidsansatte.
For Høje-Taastrup Kommune, der ligesom mange andre kommuner har et stort antal deltidsansatte inden for eksempelvis sundhed, socialområdet og skolevæsenet, kan regningen blive betydelig. Selvom kommunen har en relativt sund økonomi sammenlignet med nogle af landets mest trængte kommuner, understreger Ziegler, at der ikke er plads til uforudsete milliardudgifter.
Regeringen lytter – men hjælpen er på vej
Samtidig med den bekymrende nyhed om overtidsbetalingen, er der dog også positive takter fra regeringen. Den 2. juni 2026 meldte regeringen ud, at den vil forhøje særtilskuddet til økonomisk trængte kommuner, indtil en reform af den kommunale udligning træder i kraft. Det glæder Michael Ziegler, der i en anden sammenhæng har udtrykt tilfredshed med, at regeringen har lyttet til kommunernes bekymringer.
Men spørgsmålet er, om den ekstra hjælp er nok til at dække de nye udgifter fra Arbejdsrettens dom. Ifølge Ziegler er der tale om to forskellige størrelser: Særtilskuddet er målrettet de allermest trængte kommuner, mens overtidsbetalingen rammer alle kommuner – også dem, der i forvejen kæmper med stramme budgetter.
Hvad betyder det for borgerne?
For borgerne i Høje-Taastrup kan konsekvenserne blive konkrete. Hvis kommunen skal finde penge til tilbagebetaling af overtidsbetaling, kan det betyde færre hænder i ældreplejen, længere ventetider på skolepsykologhjælp eller mindre vedligeholdelse af kommunale bygninger. Ziegler understreger, at man endnu ikke kender det præcise omfang af regningen, men at kommunerne nu går i dialog med regeringen for at finde en løsning.
KL forventes at indlede forhandlinger med regeringen i de kommende uger, og Michael Ziegler håber på en aftale, der kan afværge de værste konsekvenser.
- Vi har brug for en løsning, der ikke går ud over borgerne. Det er vores klare melding til regeringen, siger han.