Bedre sikkerhed omkring risikovirksomhed

En ny lokalplan skal forbedre sikkerheden omkring Give Sværgods i den nordlige del af Give. Virksomheden håndterer ammoniak og er klassificeret som risikovirksomhed.

Vejle Kommune ændrer nu grænserne mellem to erhvervsområder på virksomhedens grund. Virksomheder i høj miljøklasse skal fremover placeres i den vestlige del, mens lavere miljøklasse kommer i den østlige del.

Formålet er at skabe "en bedre adskillelse af kørsler til de forskellige virksomheder, og derigennem opnået en bedre sikkerhed omkring risikovirksomheden", fremgår det af sagsfremstillingen.

Udvidelse mod vest

Lokalplanområdet udvides desuden mod vest med et hidtil uplanlagt areal.

Den nye lokalplan nr. 1433 skal erstatte en eksisterende erhvervslokalplan fra 2002, der i dag dækker størstedelen af området.

Give Sværgods har selv anmodet om den nye lokalplan for arealet, som virksomheden ejer og anvender til forskellige erhverv.

Planen behandles i Teknisk Udvalg 5. maj 2026.