Der er fredag morgen opstået massiv kø ind mod København fra Sluseholmen. Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt.

Årsagen til køen er, at et køretøj er ramt af et motorstop. Ifølge Vejdirektoratets kort starter køen omkring på Amagermotorvejen lidt efter afkørsel 20 København C.

Køen er fortsat voksende, og politiet er til stede for at dirigere trafikken.

Ny udfordring efter uge med vejarbejde

Den aktuelle trafikale udfordring kommer i kølvandet på en uge, hvor Amager har været ramt af massive problemer i trafikken som følge af en stor mængde vejarbejder.

Museum markerer jubilæum med musikalbum

I Helsingør fejrer Museum Helsingør byens 600-års jubilæum som købstad med et nyt album. Det oplyser museet.

Albummet er lavet i samarbejde med bandet MALM og består af 11 popsange, som omhandler begivenheder fra Helsingørs historie.

Museets formidlingsinspektør og samlingsinspektør har været med til at skrive teksterne til de 11 numre. I forbindelse med købstadens jubilæum optræder bandet MALM med det nye album i sin fulde længde.