Brand i villa

En beboer kom til skade, da flere cykelbatterier brød i brand i en villa i Aarhus. Beboeren blev let forbrændt ved branden.

Royal Run springer Aarhus over

Aarhus kommer ikke til at være vært for det royale motionsløb Royal Run i 2027. Det oplyser rådmand for Kultur og Borgerservice Jesper Kjeldsen (S) til TV2 Østjylland.

"Vi ansøger ikke om afholdelse af Royal Run i 2027, men jeg er sikker på, at løbefesten nok skal vende tilbage til Aarhus i en nær fremtid," udtaler han.

Rådmanden tilføjer, at Royal Run er "en fantastisk folkebegivenhed", og at det er naturligt, at det lægger vejen forbi Aarhus med års mellemrum. Royal Run kom sidst til Aarhus i 2024.

Klostergade spærres i to uger

En del af Klostergade i det centrale Aarhus spærres for gennemkørsel fra 1. til 12. juni. Det skyldes, at rendestensbrøndene er i meget dårlig stand og skal udskiftes, oplyser Aarhus Kommune på Facebook.

Afspærringen gælder den del af gaden, der går fra Guldsmedgade og Klosterport. Det er muligt at passere som gående. Cyklister skal stå af og trække.

DD'ere stemte for solceller i Viborg

I Viborg har medlemmer af Danmarksdemokraterne stemt ja til solceller uden at blive ekskluderet. Det står i kontrast til situationen i Thisted, hvor DD'ere blev ekskluderet for at stemme for solceller.